Jeg ønsker kun at være Guds tjenerinde. At Herrens hånd er på mit liv. Jeg har fået serveret mit lidelsens bæger og har ligget i en strøm af tårer. Jeg har grædt – ikke så meget af fysisk smerte, men af noget, som er meget værre end det: Jeg taler om smerten over at blive såret og svigtet.
Johannes evangeliet kapitel 4
Det kom farisæerne for øre, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes (selv om Jesus ikke døbte selv, men overlod det til sine disciple). Da Jesus hørte det, forlod han Judæa og vendte tilbage til Galilæa
Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke!« Han var alene, eftersom hans disciple var gået ind i landsbyen for at købe mad. Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. »Hvordan kan du dog som jøde bede mig, en kvinde fra Samaria, om noget at drikke?« spurgte hun.
Jesus svarede: »Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du anede, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke; for jeg ville give dig levende vand.«
»Du har jo ingen spand,« sagde hun, »og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand? Du er vel ikke større end vor far Jakob, som gav os denne brønd, og du kan vel ikke give mig vand, der er bedre end det, han selv og hans familie og hans kvæg har drukket af?«
Jesus svarede: »Dette vand slukker kun tørsten for en tid. Men det vand, jeg giver dig, er som en kilde, der bliver ved med at springe inden i dig og stadig vælder frem med evigt liv.«
»Herre,« sagde kvinden, »giv mig det vand! Tænk, aldrig mere at skulle tørste, og aldrig mere at skulle gå den lange vej herud!«
»Gå hjem og hent din mand,« sagde Jesus.
»Jeg er ikke gift,« svarede kvinden.
»Det er rigtigt,« svarede Jesus, »men du har haft fem mænd; og ham, du bor sammen med nu, er du ikke gift med. Du taler sandt.«
»Herre,« udbrød kvinden, »du må være en profet! Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vore forfædre har jo tilbedt Gud på dette bjerg.«
Jesus svarede: »Tro mig: Den tid kommer, da det ikke længere er et spørgsmål om, hvor man skal tilbede Gud - her eller i Jerusalem. I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender; for frelsen udgår fra jøderne. Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er tilbedelse af den art, Faderen søger. Gud er ånd; og den, som tilbeder ham, må tilbede i ånd og sandhed.«
Kvinden sagde: »Jeg ved, at Messias kommer - han, som de kalder Kristus - og når han kommer, vil han forklare os det alt sammen.« Da sagde Jesus til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig nu!«
I det samme kom disciplene tilbage. De blev overraskede over, at han talte med en kvinde; men ingen spurgte, hvorfor han gjorde det, eller hvad de havde talt om.
Kvinden lod sin vandkrukke stå ved brønden og løb tilbage til byen. »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort!« råbte hun. »Mon ikke han er Messias?« Og folk strømmede ud af byen for at se ham.
Markerne er modne til høst
I mellemtiden ville disciplene give Jesus noget at spise.»Nej tak,« sagde han, »jeg er mæt. Der er en form for mad, som I ikke kender til.« Disciplene spurgte hinanden: »Hvem har mon givet ham noget at spise?«
Jesus svarede: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og at fuldføre den opgave, han har givet mig. Ordsproget siger: 'Der er stadig fire måneder til høst.' Men jeg siger jer: Se jer omkring! Markerne er allerede modne og parate til at blive høstet! Den, som bringer høsten i lade, får allerede løn og samler sig rig frugt til evigt liv. Den, som sår, og den, som høster, skal fryde sig sammen.For her har det gamle ordsprog ret, når det siger: 'En sår - en anden høster.' Jeg har sendt jer for at høste, hvor I ikke har sået. Andre har slidt med forarbejdet, men I skal nu bjærge høsten ind.«
Samaritanerne kommer til tro på Jesus
Mange samaritanere fra den landsby kom på grund af kvindens ord til tro på, at Jesus var Messias. »Han har sagt mig alt, hvad jeg har gjort,« sagde hun.
Efter at samaritanerne var kommet ud til brønden, bad de ham blive i landsbyen. Han blev der to dage, og i løbet af den tid kom endnu flere til tro ved at lytte til hans ord. De sagde til kvinden: »Nu tror vi, fordi vi selv har hørt ham - ikke bare på grund af det, som du fortalte. Han er virkelig verdens Frelser.«