Jesus siger: Følg mig!

Jesus siger: Følg mig!
Denne blog opdateres ujævnligt, når jeg har noget på hjerte.

Translate

mandag den 10. april 2017

– Glædelig Pessach 2017 – Påskefesten og de Usyret brøds fest for Herren...



Pandekagerne på billedet skal symbolsk illustrere os kristne, som er et usyret festmåltid for Herren.



Hej til alle...
Den første profetiske højtid af de tre påbudte høstfester fra Herren begynder i aften den 10. april ved solnedgang, med fejringen af Herrens påskemåltid og indgangsdagene frem til ~ De usyret brøds højtidsfest den 17. april, så den vare syv dage i alt.

Herrens Påskefest er en af hans tre valfartsfester, hvor han indbyder os til et særligt stævnemøde om, hvad der ligger ham på sinde for tiden, som befinder sig foran os. Håber vi alle får festlige Påskedage dage, sammen med vores familie og venner fra Herren. 

Helligånden lader Filadelfia menigheden komme til syne for os!   

Fra Helligånden som er vores talsmand har jeg glædeligt modtaget, at henlede vores opmærksomhed på Herrens profetiske budskab til Filadelfia menigheden, som er et løfte til Herrens kirke på det Europæiske kontinent.
Velsignet er den, der læser eller hører de profetiske ord, og tager dem til sig, for tiden er nær.

Åbenbaringen 3:7-13
Dette budskab kommer fra den Sande og Hellige, han, som har Davids nøgle. Når han lukker op, kan ingen lukke i, og når han lukker i, kan ingen lukke op. 
Jeg ved, hvad du har udrettet, og jeg har lukket en dør op foran dig, som ingen kan lukke i. For selvom du ikke er særlig stærk, har du holdt fast ved mit ord, og du har ikke fornægtet din tro på mig. 
Jeg vil give dig nogle af dem fra Satans forsamling, dem, der siger om sig selv, at de er de sande jøder. Men de lyver, for det er de ikke. De vil komme til at kaste sig ned for dine fødder i ærefrygt, og de vil forstå, at jeg har vist dig min kærlighed. 
Fordi du har holdt fast ved mit budskab om at holde ud, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den tid med prøvelser, som skal komme over hele verden for at sætte alle mennesker på prøve.
Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejrskrans. De, der sejrer, vil jeg gøre til søjler i min Guds helligdom, og de skal altid forblive hos Gud. Jeg vedkender mig dem ved at skrive min Guds navn på dem og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himlen fra min Gud. Mit eget nye navn vil jeg også skrive på dem. 

Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.



På billede ses Havre som kan danne op til 100  fold aks.
 Min Påskesang til Herren…
 Herre du er vores frelser, du har altid hjulpet os der er din kirke fra slægt til slægt. Du  var til, før bjergene blev skabt, du levede, før jorden blev dannet. Din eksistens har  ingen begyndelse og kommer aldrig til en afslutning. Vores liv får aldrig ende, for på  din befaling bliver vi oprejst fra de døde til evigt liv sammen med dig. Tak for, at vi  også må glæde os og se frem til din herlige fremtid nu her i det jordiske liv, som kun er  bagateller for dig! Jeg vil have fuld fokus på din plan og vilje, så min familie og jeg sammen kan komme til, at opleve din opgangsperiode med fred og tryghed i fremtiden – og vi synger lovsange under din livgivne glæde, jubler under din kærlige bekræftelse.  
Du ser vore skjulte synder, vore fejl ligger udbredt for dine øjne. Med din hjælp bekender vi dem alle og mærker din glæde hver dag, så vi starter en ny dag med godt humør! Vi kan forvente at leve længe og se vores børnebørn vokse op. Selv vores bedste år har ingen problemer, men tiden flyver af sted, snart begynder alt. Vi kender til gavnen af din glæde! Din lykke fylder os med ærefrygt. 
Tak for at livet er godt, og vi vokser i visdom sammen med dig. Tak Herre, for din nåde til os! At vi må lever under din velsignelse! Din kærlighed mætter os hver morgen, så vi oplever glæde dag efter dag. Vi var ulykkelige i umindelige tider. Men du giver os nu lige så mange lykkelige år. For vi skal opleve dine undere, vore børn får din herlighed at se. Du viser os din nåde, Herre, giver os gode tider og fremgang.
Din plan og vilje ske ~Amen!


Med ønske om Guds fred og nærvær, kærlighed og nåde må være med os. Lad os alle fortsat se fremad med glæde til Herrens næste opgaver og velsignelser.

De bedste hilsner fra Nina  
Guds kirke af hans nåde



Fakta oplysninger:
1.  Vi kristne er et usyret brød ifølge Bibelen i 1. Korint 5:7-9 Ved I ikke, at en smule surdej kan gennemsyre hele dejen? Fjern den gamle surdej, så I kan være ligesom en ny dej, der ikke indeholder nogen urenheder. Kristus blev jo ofret som vores påskelam. Så lad os fejre påske med usyrnet brød - med sandhed og renhed - og ikke med gammel surdej - ondskab og moralsk forfald... 

2.  Vi kristne kan mødes med Herren i hans kirke (som er hver enkelts fysiske krop). For Guds kirke er nemlig ikke mursten og mørtel, ikke af træ, beton eller granitsten, men et levende menneske, der har Jesus Kristus som sin Herre. 


Sidevisninger i alt

Om mig

Mit billede
København, Denmark
Mit navn er Nina og jeg er danskfødt kristen, og åbenbaret jøde fra Gad's stamme, som har fået et vidnesbyrd om Jesus Messias. Hvor jeg bl.a. tjener Herren, med åndelig åbenbarelse fra Helligånden. Jeg er lidt fremrykket i alder og er fraskilt efter, at havet levet 16 år i et ægteskab, med en kristen svenskfødt jøde, åbenbaret fra Juda's stamme. Jeg har født en søn og har en halvdatter, som begge er voksne i dag. I dag tjener jeg Herren i både hans Himmelske -og jordiske Tempel med bønner både nat og dag. Jeg træder frem med lovprisning og vidner om Herren til alle, som forventer det himmelske Jerusalems forløsning. Mit patriarkalske kristne fundament er i orden. Grundlaget for mit liv og tro er i De hellige skrifter – Det gamle og nye Testamente – og jeg ser fremad mod en tid, hvor Gud vil skabe nyt. Jeg bruger mange af de ord, som er skrevet i Bibelen for længe siden når jeg taler om Herren, men også ord direkte fra Helligånden, som jeg ikke har fra mig selv eller fra noget andet menneske og jeg siger dem sådan, som jeg hører dem i et syn fra drømme ved Helligånden.

Herrens kald til mig som indviet tjener for Kong Jesus trone...

Denne blog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for mig ved Helligånden der er vores talsmand. Jeg kommer fra Stubbekøbing i Danmark og en dag undervejs i mit nære fællesskab med Herren, åbenbarede Helligånden pludselig for mig at: længe før Gud dannede mig i min mors livmoder, havde han planer for mig. Før jeg blev født, udvalgte han mig til at være tjenerinde i hans Hus.

»Halleluja, almægtige Gud!«

Helligånden der kender Herrens vilje forberedte mig så til, at jeg kunne handle efter hans vilje. Jeg kender nu til hele guddommeligheden og finder vej til lysets skjulte skatte, som gemmer sig i mørket. Der blev givet mig tid til betragtninger, som forberedte mig og lærte mig de skjulte ting at kende, så jeg kunne træde ind i lysets Rige. En dag når jeg har fuldbyrdet mit kald vil jeg vende tilbage dertil.
Jeg har modtaget autoritet til at kunne tale som Herrens indviet tjener. Der er ingen undskyldninger mere for ikke at gå, hvor jeg bliver udsendt til, for at arbejde med alt, hvad Herren befaler mig. Jeg er ikke mere bange for, hvordan folk vil reagere, for jeg ved Herren går med mig og beskytter mig. Han har gjort mig hård over for menneskers kritik og gjort mig så stærk, at det er svært for fjenden at indtage mig igen. Herren rakte sin hånd ud og rørte ved min mund og Helligånden lægger nu Herrens ord i min mund. Ord med autoritet, hvor noget skal rykkes op med rode, mens andet skal plantes på ny. Noget skal rives ned til grunden, mens andet skal genopbygges. I oktober 2011 spurgte Herren mig, om hvilket land jeg ville erklære krig? og idag kan jeg med fuld frimodighed svare: Jeg vil stride for at generobre mit Himmelske hjemland med den evigt strålende by du har givet mig Far! og erklære hermed din fjende krig! - Til frihed fra forbandelsen i denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige og driver sit spil med mennesker der lever i oprør mod dig Himmelske Far. Lad din Genopvågningsånd virke i os der er retskafne troende kristne, så vi ledes af Helligåndens myndighed med fuld evangelisk indsigt og visdom. Dit ønske er jo at vi alle bliver ledt af dig Herre, så vi adlyder dig og med stor glæde vil udføre din plan og vilje. Amen...)))


Min officielle bøn til vores Himmelske Far:


Far, nu er tiden inde. Ophøj din tjenerinde, så jeg kan ophøje dig.

Du har jo givet mig den højeste myndighed over dit Hus, for at jeg kan vidne om det evige liv til dit Hus.

Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt.

Jeg vil ære dig her på jorden ved at fuldføre den opgave, du gav mig. Far, ær du nu mig og før mig ind i din herlighed - til den position, jeg havde hos dig, før verden blev skabt. Jeg har åbenbaret, hvem du er, for de mennesker du sendte mig til, at kalde ud af verden. Det er dit Hus, men du sendte mig til dit Hus, så hele dit Hus holder fast ved dit ord. Dit Hus forstå, at alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra dig, for de ord, jeg har fået fra dig, gav jeg videre til dit Hus, så hele dit Hus tager imod dem. Hele dit Hus ved nu, at jeg er kommet fra dig, og at du har sendt mig.

Jeg går i forbøn for dit Hus, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dit Hus, som du gav mig, for hele dit Hus tilhører dig.

Du Herre og jeg har alt tilfælles, og dine disciple gør dig ære.

Jeg er kommet frem til dig Himmelske Far, for jeg er ikke længere af denne verden, men dit Hus skal leve i denne verden. Hellige Far, hold din hånd over dit Hus, som du har givet mig. Beskyt dit Hus med den mægtige kraft, som du gav mig, for at hele dit Hus må blive ét, ligesom vi er ét!

Så længe vi er dit Hus, beskytter du dit Hus med din kraft. Du tager hånd om dit Hus, så ikke en eneste i dit Hus går fortabt - undtagen den, der må gå fortabt, ifølge din vilje i Bibelen.

Nu er jeg på vej til dig, og jeg siger det her, mens jeg endnu er på denne jord, for at hele dit Hus må blive fyldt med glæde.

Jeg har indviet dit Hus i dine ord, og nu hader verden dit Hus, fordi hele dit Hus ikke længere er en del af verden, ligesom du Herre ikke er en del af den.

Jeg beder dig Herre ikke om at tage dit Hus ud af verden, men om at beskytte dit Hus fra den Ondes angreb.

Men dit Hus hører ikke til i verden, ligesom du Herre ikke hører til i verden.

Rens dit Hus gennem dit ord, som er sandheden.

Som du sendte mig til dit Hus, sender jeg nu dit Hus til verden.

Jeg indvier mig selv til dig Herre, for at også hele dit Hus gennem erkendelsen af sandheden må indvi sig helt til dig Herre.

Jeg beder ikke kun for dit Hus, der er her, men også for dit Hus, som i fremtiden kommer til tro på dig Herre gennem vores vidnesbyrd.

Jeg beder om, at alle i dit Hus må blive ét, ligesom du og jeg er ét, så verden kan tro, at du har sendt mig.

Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dit Hus, for at hele dit Hus kan blive ét, ligesom vi er ét.

Når jeg er ét med dit Hus, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen! Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dit Hus, ligesom du elsker mig.

Far, mit ønske er, at dit Hus, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at hele dit Hus må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til.

Retfærdige Far! Selv om verden ikke kender dig, så kender jeg dig, og dit Hus her ved, at du har sendt mig.

Jeg har vist dit Hus, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dit Hus, og jeg må være i dit Hus.



Kvinden ved brønden

Kvinden ved brønden
Jeg tror på, at Helligåndens gerning er forudsætningen for, at vi kan komme til tro på Jesus Kristus og glædes over hans frelse. Det er Helligånden, som giver troen til os. Uden Helligånden kan vi ikke lære Gud at kende. Det er Herren der giver Fred på jorden til mennesker der har hans velbehag.

Guds Ord er levende og skarpt

Guds Ord er levende og skarpt
Bibelen er Guds Ord til os mennesker