Hej til alle...
I år begynder Herrens Nytårsfest
- Rosh Hashana 5778 i aften den 20. september 2017 ved solnedgang og jeg vil
her sammen med dette brevs glædelige hilsen og profetiske ord sige: Glædelig og
honningsødt er Herrens Nye år!
Vores udvalgte overskrift i 2018 er:Vi skal leve i det lys der stråler fra Himlens by, og give ære til byen.
 |
| Figentræets nye
skud og blade på billedet skal symbolsk illustrere os kristne, som er et frugtmåltid for Herren. |
Halleluja! – Alt det gamle er forbi og sejrende, kan jeg nu leve op til Herrens standard, i mit frelseskald. For Herren kom selvbekræftende og helt uventet igen, som kronvidne og tog bolig i mig den 5. februar 2017. Og han
lod ikke vente på sig, for hans udvalgte folk skal ikke forgå. Himlen og jorden skal forgå, men Herrens ord skal aldrig forgå. Ingen vidste da det skete, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen vidste det.
Selvom ikke alle nu kan "se" det, Helligånden viser os, med vidnesbyrdet af mit bekræftet frelseskald den 5. februar 2017. I følgeskab med tilsynekomsten, af vores families slægtslinje forhold i Gads stamme. Og skønt det muligvis ikke, vil fattes af den menneskelige forstand. Er jeg altså en af de jøder, som blev spredt blandt jordens folkeslag. Der nu skal samles talrigt igen, som før, med vores familier. Befriet skal vi vende åndeligt hjem til vores himmelske hjemland, og skal aldrig forlade Herren mere. For alle
os der er Herrens udvalgte tjenere, i hver af de 12 adsplittede jødiske stammer blandt alverdens folk. Gør Helligånden
i skrivende stund til stærke troshelte, og glade som havde vi drukket vin.
Vores familie skal se det og glæde sig, og alle skal vi juble over Herren.
Når Helligånden har fået os alle forvandlet til lykkelige troshelte, der bor som fremmede på denne jord. Er vi
blevet lydige mod Herrens vilje og plan for os, og længes nu efter noget endnu
bedre, nemlig vores himmelske hjemland med den evigt strålende by.
Jeg takker og priser Helligånden som smukt og kærligt har overbevist mig om, at både min familie og jeg får del i det vidunderlige liv, der venter os i Himlen – det
evige liv, som aldrig kan ødelægges eller tabe sin herlighed. I byen hvor intet
er urent og ingen lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til os, der er
indskrevet i livets bog hos Herren.
I Åbenbaringen 22:14 har jeg
ladet mig inspirere af skriftstedet til mit maleri. Men det er Helligånden som skaber
en stærk tilskyndelse til at bringe billedet her på bloggen, sammen med de
profetiske ord fra Herren! – Om det
nye Jerusalem og dens medregenter:
Så viste englen mig en flod med livgivende
vand, rent og klart som krystal. Den udsprang fra Guds og Lammets trone, som
står i byen, og floden fortsatte ned midt gennem byens hovedgade. På hver
side af floden voksede livgivende træer. Det er træer, der bærer frugt 12 gange
om året, en gang hver måned, og bladene er til lægedom for folkeslagene. Enhver
forbandelse er bandlyst, for byen er under ledelse af Gud selv og Lammet, og
Guds tjenere er altid parate til at tjene ham. De får lov til at se
hans ansigt, og de går rundt med hans navn på panden. Der skal ikke være
nat mere, og de vil ikke have brug for nogen lampe eller for solens lys, for
Gud Herren vil lyse for dem, og de skal være hans medregenter i al evighed.
(Kilde: Fra Bibelens NT i Åb.22:1-5)
(Kilde: Fra Bibelens NT i Åb.22:1-5)
Denne fantastiske by
og skønne indbyggere, tager forventningsfuldt allerede nu åndeligt imod os udvalgte tjenere, her i denne tid for Herren. Og det er talsmanden Helligånden, som hjælper os med at få adgang dertil. Samtidig med at vi får gjort alt det gamle
forbi i vores liv, der forårsager død eller sorg, skrig eller smerte. Allerede før vi
bliver parat som bolig til Faderen og troværdige og sande, tjenere der kun
tørster efter at drikke direkte fra kilden med det livgivende vand. For Faderen
er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. Og os der sejrer, får del i alt
dette fra ham og bliver som hans børn medregenter i den himmelske by, allerede
nu her i det jordiske liv.
Alle rettroende kristne er Faderens troshelte...
Med den bibelske tro, er troen grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses. Eller også sagt på en anden måde - troen på at man kan omvende sig for synd. Der er mange vidnesbyrd fra vores forfædre og formødre nedfældet i Bibelen, om den tro Faderen ønsker vi skal have. Det er bl.a. ved sådan en tro som deres vi forstår, at universet blev til på Guds befaling. At den synlige verden blev skabt ud fra den usynlige verden.
Når vi tror på Herren. Bliver vi ved Helligåndens hjælp i stand til at bringe vores synd til Faderen, som glædes derved. For når Faderen acceptere vores omvendelse viser han med Helligåndens gave til os, at vi har et ret forhold til ham. Det er med denne tro vi bliver taget op til Himlen og undgår døden, for Faderen tager os hjem til sig, når vi har fået et vidnesbyrd, han glæder sig over. Og han glæder sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til ham, må nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham.
Alle som tror på Faderen lader sig vejlede af hans Helligånd til et lovlydigt liv, og får besked om både gode, farlige eller ubehagelige situationer. Som bl.a. nu her i det nye årtusindes forestående domsprofetier med hans straffedomme i form af, katastrofer, hævnaktioner og plager, der skal komme over jorden... - og tror på det, selvom der ikke er noget tegn på, at det vil komme. Vi vil adlyde, og i ærefrygt for ham få opbygget en tro for at rede vores familie. Det er på den måde vi skal forkynde dommen over den onde verden, og selv blive frelst på grund af vores accepteret tro fra Faderen. Når vi har denne tro, så er det vi bliver bedt om at forlade denne verden (åndeligt) og rejse mod et andet land (det Himmelske), som han vil give til os og vores familie i arv og eje. Vi tager af sted uden at vide, hvor vi kommer hen og i tillid til Faderen flytter vi fra sted til sted mod det land, vi er blevet lovet. Det samme gjorde vores forfædre, der jo også fik det samme løfte. For vi ser nemlig alle frem til at bo i byen med de evige grundvolde. Og det er kun den by som Faderen selv er både arkitekt og bygmester for, at vi får kraft til at blive en del af hans folk i. Og fordi vi tror på, at ham, der har givet løftet om sin søn, er til at stole på. Det er således vi bliver til Faderens folk. Selvom vi går på gravens rand her på jorden, bliver vi som et ene menneske til en del af et folk så talrigt, at det er lige så umuligt at tælle som himlens stjerner og sandet ved havets bred. Det folk, jeg omtaler her, skal alle dø med troen og have set løftet blive åndeligt opfyldt her på jorden. Samtidig med at vi skimter det endelige liv forude og hilser det velkomment, og vi siger helt klart, at vi kun er her som udlændinge på midlertidigt ophold på denne jord. Os, der taler sådan, viser nemlig, at vi er på udkig efter et hjemland. Hvis vi vil tænke på det land, vi oprindeligt kommer fra, kan vi vende tilbage dertil. Men vi længes efter noget endnu bedre, nemlig det himmelske hjemland. Derfor skammer Faderen sig ikke ved at blive kaldt vores Fader, og han har en evigt strålende by parat til os.
Men Faderen sætter os på prøve, for at vi holder fast på vores tro med en parathed, til endda at ofre vores barn på alteret - også selvom det er vores eneste søn, som Faderen har givet os (det er gennem vores sønner slægten opbygges). Vi skal nemlig regne med, at Faderen kan oprejse sønnerne fra de døde (uomvendte), hvis det skulle være og få sønnerne tilbage i live som et billede på Jesu opstandelse fra de døde. Når vi har en sådan tro kan vi velsigne dem med fremtiden for øje, helt hen til lige før vi dør, og i tro takke Faderen for vores familie i tilbedelse. For Faderen vil sørge for inden vores død, at vi når at fortælle om, at han en dag fører os som er hans folk ud af denne verdens ørken. Og de tager vores jordiske rester med sig, hvis det skulle blive nødvendigt. For os der tilhøre Herren... - vores slægts navn skal altid kunne nævnes mindst to gange efter hindanden i en storby.
Når vi som forældre tror på Faderen, skjuler vi vores barn med hjælp fra Helligånden i så lang tid der skal til, hvis deres liv er i fare. Og vi er ikke bange for at trodse myndigheds ordre, fordi vi ved fra Helligånden, at de er Faderens udvalgte børn.
I tro og med vejledning fra Helligånden, giver nogle af os som voksen afkald på positionen som barn af rige stedfortrædende hedenske forældre. For i stedet for at nyde en kortvarig fornøjelse uden for Faderens vilje, foretrækker vi at dele kår med hans folk. Og uden tøven foretrække at blive mishandlet frem for at eje deres rigdom - ligesom Kristus blev mishandlet - for han så frem til sin belønning. Vi forlader jo denne verden i tro til Faderen og uden at frygte nogens vrede. Og vi holder ud, fordi vi hele tiden holder den Usynlige for øje.
Det er også i tro, at vi indfører Faderens påske fordi vi ikke ønsker at døden skal gå ind i vores hjem og dræbe vores familie. Og vi tror på at vi går gennem Dåben som over tørt land og skal ledes fremad mod det himmelske land, ved Helligåndens hjælp. Imens hedninger, som forfølger os, alle sammen dør. Vi viser tro til Faderen, når vi på hans befaling vandre åndeligt rundt om hans himmelske storby i syv år, så byen åbnes. Og vi tror på at ved at hjælpe Faderens folk viser alle, at de tror på ham. Derfor skal nogle ikke blive dræbt sammen med dem, der er ulydige. Men der er mere endnu! For det tager lang tid at fortælle om alle os troshelte, der ved tro besejrer denne verden, regerende med retfærdighed og ser Faderens løfter blive opfyldt. Vi lukker løvers gab (symbol på Faderens fjender) og overlever brændende flammer (symbol på Faderens ilddåb) og undslipper overlegne mennesker, vi får ny kraft efter udmattelse, ny styrke i krig og slår fjendehære på flugt. Vi får tro til at få vores kære oprejst fra de døde (symbolsk som Lazarus døden). Nogle af os som tror på Faderen, vil blive tortureret til døde, fordi vi ikke vil fornægte vores tro. Vi vil hellere se frem til den kommende genopstandelse. Andre af os vil blive hårdt prøvet med hån og piskeslag, eller bliver kastet i fængsel og lagt i lænker. Eller bliver stenet, skåret midt over eller henrettet med sværd. Eller gå sultende rundt, klædt i fåre- eller gedeskind, forfulgte og mishandlede. Og fordi vi er for gode til denne verden, må nogle flygte gennem ørkener og over bjerge og skjule sig i bjerghuler eller huller i jorden. Men alle os, der er omtalt her, får et godt vidnesbyrd for vores tro, og opnår at se Faderens løfte opfyldt gennem den åndelige luge til himlen, for han har en større plan om, at vi skal nå målet, og få chancen for at komme med til det evige liv efter livet på jorden. (Kilde: Inspiration hentet fra Bibelen)
Nogle afsluttende Bibelske kundskabs ord:
Gud, Herren, som
giver profeterne sin Ånd, sendte sin Helligånd for at vise sine tjenere, hvad
der skal ske... - og hjælper os med alt hvad vi skal gøre. Så vi kan holde fast
i forventningen om den herlighed, vi vil få del i, når han kommer igen. Men selvfølgelig
skal vi også bruge vores sunde fornuft til, at bedømme situationer rigtigt og træffe kloge beslutninger. Så vi ikke bliver presset
tilbage til den gamle egoistiske og syndige levevis, vi havde før i tiden, da
vi ikke kendte Jesus Kristus.
Med ønske om Guds fred og nærvær,
kærlighed og nåde må være med os alle i det kommende år der ligger foran os.
Lad os alle se fremad med glæde til Herrens opgaver og velsignelser. SHANA TOVA!
Jeg forventer stadigvæk at fortsætte
med, at bringe meddelelser her på bloggen. Så følg med!
Den næste udgivelse regner
jeg med kommer den 4. oktober 2017.
De bedste hilsner fra Nina
Guds kirke af hans nåde
Guds kirke af hans nåde
